Info
Tjek dit eget varmeforbrug
Hvis du kender varmeforbruget og bygningens størrelse kan du beregne forbruget per kvadratmeter (kWh/m2). Det kan du sammenligne med det vejledende energiforbrug hos Kredsløb, Aarhus. Det er mere nøjagtigt, og lidt mere besværligt, at gå til SparEnergi (Energistyrelsen). Trin 1: klik på bygningsguiden. Trin 2: blad ned til overskriften "Find din hustype på listen". Trin 3: Klik på din hustype (for eksempel Landhus). Trin 4: Klik i menuen på "Tjek dit eget varmeforbrug", så kommer du ned til overskriften "Har dit hus et højt varmeforbrug?". Trin 5: Indtast areal, årligt varmeforbrug, og tryk på knappen Beregn.
Fjernvarmenettet termograferes fra luften af en drone
Vi håber at finde eventuelle utætheder i nettet ved at termografere fra en drone. Det foregår i perioden 7-21 januar 2022 afhængigt af vejret. Termograferingen fandt ingen læk i nettet.
Fjernvarmedeklaration
BBF er 99 procent vedvarende energi (1 procent kommer fra nødfyret, som bruger olie). Fjernvarmedeklarationen ligger under Økonomi > Regnskaber.
Gennemstrømningsvandvarmere
BBF fraråder at installere gennemstrømningsvandvarmer i stedet for en varmtvandsbeholder. Fordelingsnettet kan ikke trække dem. Et forsøg viste et behov for 500 liter varmt vand i timen, og nettet kunne kun levere 300 L/t. Værk og net er ikke bygget til at levere den høje effekt.
Røg-gener
Bestyrelsen arbejder på at installere en buffertank. Buffertankens formål er at nedsætte fyrets driftstimer. Det giver mindre røg, mindre vedligeholdelse af fyret og længere levetid. Investeringen i tanken alene -- set isoleret fra andre investeringer -- påvirker ikke varmeprisen. Tanken finansieres ved et lån, som er afdragsfrit de første fem år. Til den tid betaler BBF ikke længere afdrag på det oprindelige anlægslån, så der er plads i budgettet.